Dokumentarist uddannelsen | Kort- & Dokumentar Filmskolen

Dokumentarist uddannelsen

Virkeligheden som DU ser den

DU LÆRER

DOKUMENTARIST uddannelsen lærer du, hvordan man skaber dokumentarfilm.

Du får et intenst 18-ugers forløb, der tager dig med på rejsen fra idé til færdig film, hvor du lærer at finde ind til kernen af din fortælling. Du nørder filmfortællingens håndværk og afprøver det hele i praksis: fra filmens dramaturgi til kameraet i brug, klippeworkshops og tips til den gode research. 

  • Du lærer at fortælle dramaturgisk medrivende filmfortællinger. 
  • Du lærer at arbejde med kamera, lys og lyd. 
  • Du bliver skarp til klippe, så din klipning og redigering understøtter filmens budskaber. 
  • Du samler alt det, du har lært i din helt egen afgangsfilm. 

DET PRAKTISKE

PRIS: 52.000,- ex. moms

ANSØGNINGSFRIST: 15. december, 2021

BESKED OM OPTAGELSE: 17. december, 2021

OPSTART: 31. januar, 2022

VARIGHED: 18 uger

ANSØGNINGSSKEMA: PDF  /  PAGES

DOKUMENTARIST studieplan

OM DIG

Uddannelsen er for dig, der ønsker en fremtid med film. Måske vil du søge ind på filmskoler. Måske vil du have et springbræt ind i branchen.

Måske er du formidler, men vil lære mere om at formidle på film. Det vigtigste er, at du har lyst til at dyrke filmhåndværket – både gennem teori og hands-on øvelser.

 

OM FORLØBET

Du starter med en introduktion til dokumentarformatet og dokumentaristen som fortæller. Så står den på værktøjskursus, hvor du bliver præsenteret for teknikken bag det at lave film: de forskellige kamerafunktioner, lyd, lys og klippeprogrammet DaVinci
Resolve.

Efter værktøjskurset dykker du længere ned i den dramaturgiske fortælling – både i researchfasen, under optagelser og i klip.

Uddannelsen blander hands-on øvelser og teori. Undervejs laver du tre penneprøver, for det er vigtigt at øve sig – det er sådan du bedst lærer at lave film.

Til slut vil du i løbet af tre intense uger lave din egen afgangsfilm – med kyndig vejledning fra dine undervisere. Uddannelsen til DOKUMENTARIST kører sideløbende med vores FOTOGRAF & KLIPPER uddannelse.

Nogle af kurserne tager I sammen, andre perioder bliver I sendt ud hver for sig – men der vil være rig mulighed for at sparre med hinanden.

Du finder studieplanen her.

 

OM UNDERVISERNE

Flemming Lyngse og Morten Arnfred er dine to faste undervisere på uddannelsen. De vil følge og støtte din læringsproces og vejlede dig undervejs.

Udover det har vi hevet nogle af de bedste aktive filmfolk fra branchen ind som gæsteundervisere.

Gå ind her og læs mere om de enkelte undervisere.

 

HVOR FOREGÅR DET?

Undervisningen foregår i Kort- & Dokumentar Filmskolens hyggelige lokaler i den charmerende og gamle filmby i Lyngby. Spis din frokost med Krummerne eller brug dine pauser på at mingle med erfarne som spirende folk fra branchen.

 

ANSØGNINGSSKEMA

Her kan du finde links til vores ansøgningsskema, der er adgangsgivende til uddannelsen.

Skemaet udfyldes og sendes med relevante vedhæftninger til tilmeldinger@filmkurser.dk

Hvis du har problemer eller spørgsmål til udfyldelsen af skemaet kan du ringe til os på:

35 34 68 00

PDF: DOKUMENTARIST ansøgningsskema 2022

PAGES (OSX): DOKUMENTARIST ansøgningsskema 2022

 

DIN STUDIEPLAN

Her kan du se et forløb over uddannelsen.

KONTAKT MIG

Udfyld formularen for at blive kontaktet og hør mere om DOKUMENTARIST uddannelsen.

Du kan også ringe på 35 34 68 00 (Klik for opkald)



    DET PRAKTISKE

    PRIS: 52.000,- ex. moms

    ANSØGNINGSFRIST:

    15. december, 2021

    BESKED OM OPTAGELSE:

    17. december, 2021

    OPSTART:

    31. januar, 2022

    VARIGHED: 18 uger

    ANSØGNINGSSKEMA:

    PDF  /  PAGES

    DOKUMENTARIST studieplan

    FILM FRA TIDLIGERE ELEVER

    Det er med vidt forskellige baggrunde, færdigheder og interesser vores elever søger ind på DOKUMENTARIST uddannelsen.
    Fælles er deres engagement og ambitiøse tilgang, når de arbejder intenst med at lære at skabe film igennem de 18 uger uddannelsen varer.

    I elevernes afgangsfilm brænder deres passion igennem og efter endt uddannelse har de fået et nyt afsæt til at virkeliggøre deres personlige projekter og få dem ud i verden.

    Se de to videoer lavet af vores afgangselever Rasmus og Freya.

    Hvem søger uddannelsen?

    Uddannelsen til DOKUMENTARIST søges af folk med helt forskellig arbejds- og uddannelsesbaggrund, som har det tilfælles, at de interesserer sig for mennesker. Det kan være unge mennesker som gerne vil kvalificere sig til at komme ind på Filmskoler i ind- og udland. Oftest er vores ansøgere mennesker, som efter nøje overvejelse vil give deres liv en ny drejning, og ønsker en intensiv uddannelse i at formidle deres historier drejet som film.

    Vi ser ofte, at det er en gave for studiemiljøet at de studerendes alder varierer og oplever, at netværk opstår på holdet internt og med studerende fra filmskolens andre uddannelser.

    Hvor meget af min tid kræver uddannelsen?

    I kursusperioden er der undervisning mandag – fredag fra kl 9.30 – 15.30. Hjemmearbejde er ikke en del af uddannelsesprogrammet. Vi ser dog ofte at kursister bliver meget grebet af undervisningen og ønsker at arbejde videre hjemme. Har du selv adgang til klippeprogrammer, kan du medbringe en harddisk (formateret til Mac) og tage dit arbejde med hjem.

    Kan jeg få en personlig samtale med en uddannelsesansvarlig, før jeg forpligter mig?

    Du er meget velkommen til at ringe og få svar på spørgsmål eller aftale en tid til at komme og besøge os. Vi kan hjælpe dig med at afklare hvilke uddannelsesbehov du har og sikre at indholdet er relevant i netop din situation.
    Kontakt os på tlf. 35 34 68 00

    Er der eksamen eller andet bevis på at man har gennemført uddannelsen?

    Uddannelserne hos Kort- & Dokumentar Filmskolen er båret af lyst, passion for at lære og engagement hos både kursister og undervisere. Hos os får du både udvidet dit netværk med kollektiv undervisning på små hold, og du får det individuelle fokus, når underviserne tager dig i mesterlære.

    Ved uddannelsens afslutning har du styrket din værktøjskasse og lavet en afgangsfilm, som du får feedback på fra din underviser og medkursister. Ved gennemført uddannelse får du et kursusbevis. Først derefter kommer den virkelige prøve, når du tager dine nye færdigheder i brug og løser nye arbejdsopgaver.

    Hvad kan jeg efter uddannelsen?

    Ved uddannelsens afslutning har du selv erfaret hvad dokumentarfilm produktion er. Du har fået blik for at finde historien i et optaget materiale, du kan selv ideudvikle og produktionsplanlægge. Du kan håndtere en optagesituation, behersker kamera- og klippeteknik og kender de filmiske virkemidler. Du vil have lært alt det, som gør din næste produktion lettere, sjovere og endnu mere kvalificeret.

    Har skolen optage- og klippeudstyr jeg kan låne?

    Du får stillet optageudstyr og en klippe-computer (Mac) til rådighed med en opdateret programpakke under hele dit uddannelsesforløb. Du er også velkommen til at medbringe dit eget kamera og egen computer, så du kan opsætte indstillinger og arbejdsrum til dine behov og arbejde videre, når du kommer hjem.

    Du er velkommen til at ringe og få vejledning om optageudstyr, hvis du foretrækker at købe dit eget kamera. Ligesom vi kan rådgive dig om valg af klippeprogram. Tlf: 35 34 68 00