Filmfotograf & klipper uddannelse – Kort & Dokumentar Filmskolen

Bliv visuel historiefortæller

Lær at mestre filmfotografens & klipperens kreative håndværk 

18 ugers intensiv uddannelse, hvor du arbejder med dit visuelle udtryk, dramaturgi, klipning og at træffe tekniske og kreative valg der løfter din film.

 

Få mere information

 

Ring og hør nærmere: 35 34 68 00

Bliv undervist af branchens mest erfarne fagfolk – og få en mentor som støtter dig

Filmfotograf & klipper er en 18 ugers intensiv uddannelse, hvor du undervises af instruktører, klippere og kamerafolk, som hver er specialister indenfor deres område af filmhåndværket. Undervisere som sætter deres viden og erfaring i spil og guider dig, så du udvikler de kompetencer, du har brug for. 

Gennem hele uddannelsen har du en mentor, den erfarne Torben Simonsen, som holder fast i den røde tråd og støtter dig i din læring og udvikling. Torbens tilknytning til branchen og mange års erfaring fra bl.a. Den Danske Filmskole, gør ham til en meget dygtig vejleder og sparringspartner.

Hvem er uddannelsen for?

Uddannelsen er til dig, der gerne vil undersøge og udvikle dit potentiale som fotograf og klipper. Vi optager højest 5 elever per semester. Det kræver ingen særlige forkundskaber, men du skal interessere dig for film og være motiveret for:

  • at lære gennem produktion – det er ‘hands on’ fra dag ét
  • at arbejde selvstændigt såvel som en del af et hold
  • at eksperimentere, engagere og udvikle dig
  • arbejde r…. ud af bukserne – der er undervisning, øvelser eller produktion ALLE HVERDAGE i 18 uger

Hvornår starter uddannelsen – og hvordan bliver du optaget?

Filmfotograf & klipper Uddannelse: 18. januar – 4. juni 2021.

Alle kan søge optagelse. Kom til vores Info-aften eller få en vejledende telefonsamtale og find ud af om uddannelsen passer til dig. Beslutter du dig for at søge, skal du udfylde et ansøgningsskema og løse en lille kreativ opgave. Alle ansøgere kommer til samtale og får feedback. Optages du, skal du indbetale et depositum for at sikre din plads. Resten af uddannelsesgebyret skal betales før uddannelsesstart (evt. i rater efter aftale). Ring tlf. 35 34 68 00 for mere information.

Pris for 19 ugers uddannelse inkl. lån af udstyr: DKK 56.200 ekskl. moms. Private er fritaget for moms.

Info-aften 8. oktober kl 17-19

Til vores Info-aften kan du møde forskellige undervisere og høre hvad der skal til, når du vil lære at lave film. Der er også mulighed for at få en snak med tidligere elever, om hvilke døre der har åbnet sig for dem efter endt uddannelse. Selvfølgelig kan du også gå med på rundvisning i De Danske Filmstudier. Se programmet her

TILMELD INFO-AFTEN (via mail)

Book et personligt info-møde

Du er også velkomment til at booke et personligt møde med skoleleder Steven Changtrakul og få mere at vide om uddannelsen, se Det Danske Filmstudie og få et ansøgningsskema til optagelse.

Ring nu på telefon: 35 34 68 00

Vigtige datoer

8. oktober: Info-aften om filmuddannelser
3. november: Info-aften om filmuddannelser
20. november: Ansøgningsfrist for at søge om optagelse
30. november – 4. december: Alle der har søgt om optagelse indkaldes til samtale (evt. via Skype)
7.-11. december: Alle får svar
17. december: Seneste indbetaling af depositum på DKK 5000,00 for optagne elever.
4. januar: Restbeløb for uddannelsen indbetales (evt. rate efter aftale)
Senest 14. januar: Du modtager et velkomstbrev.
18. januar: Uddannelsesstart kl 9.30

Ansøgningsskema og personlig vejledning

Ansøgningsskema kan du få du udleveret fra 8. oktober til Info-aften eller efter aftale. Har du ikke mulighed for at komme til en Info-aften, er du velkommen til at ringe på 35 34 68 00 og få personlig vejledning i stedet.

ANSØGNINGSFRIST 20. NOVEMBER
SAMTALER UGE 49

Hvad lærer du?

På uddannelsen til Filmfotograf & klipper føres du igennem en bred vifte af fag, som dækker alle nøglekompetencer til at kunne fortælle visuelt fængende historier. Du undervises i dramaturgi, optageteknik og klipning af forskellige dokumentariske og dramatiske koncepter. Undervejs arbejder du med din æstetiske, rytmiske og kunstneriske sans.

Efter endt uddannelse har du udviklet en bevidsthed om dit billedesprog og fortælling. Du kan løse opgaver som fotograf, tonemester eller klipper – på egen hånd eller som del af et hold. Læs mere i din studieplan

Rum til at eksperimentere

Hele uddannelsesforløbet foregår i et nært og meget individuelt støttende miljø, hvor der er plads til at fejle – og ikke mindst lære af dine fejl. Skridt for skridt støtter underviserne dig i at opbygge de nødvendige klippetekniske og kreative færdigheder, som kræves af en skarp visuel fortæller.

Din afgangsfilm skaber du i samarbejde med studerende fra uddannelsen til Dokumentar Filminstruktør. Jeres mentorer Torben Simonsen og Flemming Lyngse vil kontinuerligt udfordre jer til at bevare den eksperimentrende tilgang og lære undervejs.

Mød dine undervisere

Alle vores undervisere har solid erfaring og guider dig, til at udvikle de kompetencer, du har brug for til at løse de opgaver og projekter du brænder for.

Mentor: Torben Simonsen

Flerkamerainstruktør, filmhåndværker, filmkunstner og underviser.
Mentor på uddannelsen til Filmkamera & klipper

Torben Simonsen er uddannet flerkamerainstruktør på Den Danske Filmskole og har arbejdet bredt med mediet i Danmark og udlandet. Han har udviklet og produceret dokumentarfilm og -serier for bl.a DR2 og været fotograf og visuel konceptudvikler på kunstfilm som fx “Stories Untold” med 6 kvindelige arabiske filmskabere.

Dertil er Torben en dygtig underviser og talentudvikler. Han udpeges ofte til at sidde i forskellige juryer og optagelsesudvalg, fx Zagreb Dox, Odense Filmfestival og Den Danske Filmskole.

Som underviser evner Torben at sætte den enkelte i centrum. Han får dig til at se, forstå og ikke mindst stole på dig selv, når du udtrykker dig.

Læs mere om Torben

CASPER JOEL

Casper Joel

Instruktør, fotograf & filmklipper

Morten Arnfred

Filmfotograf, filmklipper & musiker

Mogens Otte

Belysningsmester

Jesper Siberg

Sounddesigner, lydtekniker og komponist

Martin Fabricius

Filmkomponist & vibrafonist

Sami Saif

Dokumentarfilminstruktør, filmklipper

Dennis Dalmark

Instruktør, klipper & motion designer

Morten Green

Tonemester og lyddesigner

Flemming Lyngse

Dokumentarfilminstruktør

Torben Simonsen

Filmfotograf & filmkunstner

Studieplan – sådan er uddannelsen til Filmfotograf & klipper bygget op

Det faglige indhold lærer dig trin-for-trin at arbejde med historiefortælling, kamera, billede, lyd og klippeværktøj. Du arbejder hands-on med opgaverne og får løbende kritik og feedback fra dine undervisere. Det giver dig præcis de kompetencer der skal til, for at du kan udvikle lyd- og billedeuniverser og klippe følelserne frem i din historie.

At fortælle verden

Vi skyder uddannelserne til Filmfotograf & klipper samt Dokumentar Filminstruktør i gang med et fælles kursus i – ikke hvad – men HVORDAN du fortæller verden. Hvordan laver du rammer for dit emne, hvordan skaber du din form, hvilke værktøjer kan du bruge, hvilke regler skal du sætte. Hvordan bruger du dig selv, dine erfaringer, dit sprog, når du skaber film.

Vi laver øvelser, ser eksempler på film og arbejder med at udvikle en fortælling. Du bliver introduceret til værktøjer, du kan bruge, når du selv skal ”fortælle verden.”

Underviser:
Flemming Lyngse (Dokumentarfilminstruktør)

Dato: 17.-21. august – 5 dage.

Videokamera grundkursus med lyd og lys

Gennem praktiske øvelser bliver du fortrolig med kameraet under forskellige optageforhold og får en bevidsthed, som medvirker til at skabe det filmiske udtryk. Det er i optagefasen, at du skaber dit råmateriale med muligheder og begrænsninger for den senere klipning.

Underviser:
Casper Joel (Instruktør, fotograf & filmklipper)

Dato: 24.-28. august – 5 dage

Læs mere om kurset 

DaVinci Resolve Grundlæggende

Du lærer programmet DaVinci Resolve fra grunden og får et solidt fundament for at klippe, grade og lydmixe din film. DaVinci Resolve er den første application som samler redigering, color correction, visual effekts og lydmiks i ét professionelt program.

Undervisere:
Morten Arnfred (Filmklipper, filmfotograf og musiker)

Dato: 31. august -4. september – 5 dage

Læs mere om kurset

Visualisering af filmisk lydmontage – at fortælle med lyd

Mange dokumentarfilm skabes ved, at der først klippes en lydmontage, som billedesiden så senere bygges op omkring. På dette ‘hands-on’ kursus arbejder du med historiefortælling og dramaturgiske tricks. Du optager og redigerer dine egne lydelementer for til sidst at sammenklippe det til en historie. I uge to skal din historie visualiseres filmes og klippes sammen til en filmisk fortælling.

Underviser:
Torben Simonsen (Instruktør, filmfotograf & klipper)

Dato: 7. – 18. september – 10 dage

Læs mere om kurset

Praktisk lyssætning

Du udforsker kunsten at fortælle med lys og får en forståelse for hvordan du arbejder med både naturligt og kunstigt lys. Du bliver i stand til at lyssætte forskellige optagesituationer og lærer hvordan du enten arbejder med det absolut mest nødvendige lys eller en mere kreative brug af lampe, lys og farver.

Underviser:
Mogens Otte (Lysmester)

Dato: 21. – 22. september – 2 dage

Læs mere om kurset

Praktisk lydoptagelse

Du lærer at optage lyd og sikre at du får tilstrækkeligt materiale og god kvalitet med hjem. Vi gennemgår videokameraets forskellige opsætninger, indstillinger, lydmenuer og lydindgange og afprøver det ‘on location’. Du opnår en fortrolighed med både zoom recorder, mikroport og forskellige typer mikrofoner og optageteknikker.

Underviser:
Jesper Siberg (Sounddesigner, lydtekniker & komponist)

Dato: 23. – 25. september – 3 dage

Læs mere om kurset

Dokumentarfilm – tradition, genre og æstetik

Et grundigt kendskab til dokumentarfilmgenren er med til at give dig en sikkerhed, erfaring og en væsentlig reference, når du arbejder med film. Det er et nødvendigt værktøj for en instruktør i projektudviklingsfasen, samt når en film skal forklares til et hold af fotografer, klippere, producere osv. På kurset ser du en masse film og arbejder med hvordan man bruger en lang række filmiske virkemidler, herunder kamera, lyd, klip, speak og interview.

Underviser:
Flemming Lyngse (Dokumentarfilminstruktør)

Dato: 28. – 29. september – 5 dage

Læs mere om kurset

Penneprøve – udvikling af elevfilm

I samarbejde med dokumentarfilminstruktørerne laver du nu din første korte film, hvor du i løbet af en uge bringer alt det i spil, du har lært ind til nu. Fra idéudvikling og planlægning til optagelse og klipning. Du får lejlighed til at afprøve gode idéer og indhente de erfaringer, som fremadrettet gør dit klipperliv lettere.

Underviser:
Flemming Lyngse (Dokumentarfilminstruktør)

Dato: 30. september – 2. oktober – 3 dage

Lyd som fortællende element

Lyden spiller en vigtig rolle i enhver film- TV- eller videoproduktion. Den rette lyd kan bringe seeren fra en scene i et værelse til det ydre rum på et split sekund. At kunne bruge lyd på den rigtige måde er essentielt for at underbygge din historie, da lyden for alvor er det, som bringer seeren ind i historiens følelsesmæssige univers.

Underviser:
Morten Green (Tonemester & lyddesigner)

Dato: 5.-7. oktober – 3 dage

Læs mere om kurset

Musik til video, film & tv

Du får indsigt i filmmusikkens medfortællende egenskaber og forståelse for hvordan rigtig timet musik kan øge eller sænke seerens puls, ændre opfattelsen af tid, beskrive to personers relation og meget mere. På kurset bliver du mere bevidst om musikkens virkemidler til at understøtte din film og forstår hvorfor lyd er lige så vigtigt som billeder.

Underviser:
Martin Fabricius (Filmkomponist & vibrafonist)

Dato: 8. – 9. oktober – 2 dage

Læs mere om kurset

Klippe workshop: Dokumentarfilm

Du introduceres for klippeteori ud fra Walter Murch’s tanker om hvordan man ‘klipper på følelsen’, og laver praktiske øvelser med at klippe scener fra virkelige filmoptagelser. Undervejs reflekterer og diskuterer vi forskellige bud på hvordan du skaber sammenhængende historier af materialet. Du får feedback og bliver bevidst om, hvordan du kan arbejde med dit materiale fremover.

Underviser:
Sami Saif (Dokumentarfilminstruktør, filmklipper)

Dato: 12. – 16. oktober – 5 dage

Læs mere om kurset

Videokameraudvidet: Det fortællende kamera

Målet for dette kursus er, at hjælpe dig til, at finde frem til din egen stil og styrke den. Alle kursisters optagelser gennemgåes, og danner grundlag for en kvalificeret dialog mellem klassen og underviseren. Fotografens intuitive blik ligger til grund for de kamera tekniske valg, og er udgangspunktet for at tale brændvidde, blænde, perspektiv, iso, objektivvalg, kamerabevægelse, lyssætning mv.

Underviser:

Torben Simonsen (Instruktør, filmfotograf & klipper)

Dato: 19. – 23. oktober – 5 dage

Læs mere om kurset

Lyssætning udvidet: Historiefortælling med lys

På dette kursus arbejder du med lys som underlægning og støtte til fortællegreb, historiepointer, karakterer og opfattelsen af tid og rum. Du bliver klædt på med teoretisk og teknisk viden før du sammen med medkursister løser lyssætningsopgaver i et professionelt studie og på skiftende lokationer. I skal både lyssætte fiktions- og dokumentar-scener. Undervejs sparrer I med en professionel filmfotograf.

Underviser:

Torben Simonsen (Instruktør, filmfotograf & klipper)

Dato: 26. – 28. oktober – 3 dage

Læs mere om kurset

Fiktionsworkshop: Skab en scene fra A-Z

En arbejdende workshop hvor du er med i alle faser i en produktion og lærer at visualisere et manuskript. På et filmset er det i høj grad filmfotografen, som definerer billedesiden af en film i tæt samspil med instruktøren. På kurset arbejder du på et professionelt filmset med elever fra Skuespillerværkstedet. Under vejledning af filminstuktør Dennis B. Dalmark arbejder du hands-on med de filmiske virkemidler og udvikler en bevidsthed, der højner kvaliteten af både dine billeder, og din evne til at visualisere underliggende stemninger og budskaber.

Underviser:  Dennis Dalmark (Instruktør, klipper & motion designer)

Dato: 29. oktober – 5. november – 7 dage

Læs mere om kurset

Afgangsfilm: Idé og manuskriptudvikling

Sammen med din mentor samler du op på og får styr på de konkrete aftaler for din afgangsfilm. Du planlægger produktionen og konkretiserer hvordan filmen skal eksekveres.

Undervisere:

Torben Simonsen (Instruktør, filmfotograf & klipper), Flemming Lyngse (Dokumentarfilminstruktør)

Dato: 9. – 13. november – 5 dage

Optagelse, produktion og klipning

Det er nu, du lærer hvordan de enkelte håndværk reelt spiller sammen. Du står over for at prioritere kreative valg i forhold til produktionens rammer for at få din afgangsfilm helt i mål.

I løbet af optage- og klippeperioden har du løbende kontakt med din mentor, som rådgiver dig og drøfter dine instruktørvalg og andre udfordringer du får undervejs.

Mentor:
Flemming Lyngse (Dokumentarfilminstruktør), Torben Simonsen (Instruktør, filmfotograf & klipper)

Dato: 16. november – 17. december

Finale: Screening af afgangsfilm

Uddannelsen munder ud i en festlig begivenhed, hvor alle afgangsfilm bliver screenet. Du har mulighed for at invitere medvirkende, familie, nære venner og bekendte. I løbet af dagen serverer vi lidt snacks og drikkevarer, og du modtager et diplom for din gennemførte uddannelse.

Dato: 18 december

BONUS: Post Workshop

Post Workshop er til dig der har afsluttet en af vores uddannelser, og som har behov for sparring omkring konkrete projekter, spørgsmål, ‘hvordan var det nu man…’ eller blot savner vores kaffe og ønsker at netværke med andre i samme situation.

Ret til ændringer af programmet forbeholdes

Hvorfor skal du tage Filmkamera & klipper Uddannelsen?

‘Du bliver tydelig som fortæller og filmhåndværker – og finder ind til dine egne kvaliteter og interesser inden for faget. Og du bliver en del af et kreativt fællesskab. Du kan skabe forbindelser. Møde gode filmfortællere, undervisere og kreative sparringspartnere.’

Torben Simonsen, Underviser og mentor på Filmkamera & klipper Uddannelsen

Praktisk Information

Undervisning & mødetid

Undervisning: Mandag – fredag kl. 9.30 – 15.30.
Kontortid: Mandag-fredag kl. 9.00-16.00.

Der er kaffe på kanden når vi åbner kl 9, så kom gerne i god tid.

Der stilles computere (Mac) til rådighed med en opdateret programpakke. Du er velkommen til at medbringe din egen computer, så du kan opsætte indstillinger og arbejdsrum til dine behov og arbejde videre, når du kommer hjem. Ring for mere information om hvilken version af programmet, vi arbejder med på kurset. Tlf: 35 34 68 00

Frokost

Du kan købe frokost i Det Danske Filmstudies kantine. En lille frokosttallerken koster 50,00 kr en stor 65,00 kr. Du kan betale kontant eller med MobilePay. Du er også velkommen til at medbringe din egen mad, som du kan opbevare i vores køleskab og gerne må spise i kantinen.

Find vej

Kort & Dokumentar Filmskolen bor i  hos Det Danske Filmstudie tæt på offentlig transport i Lyngby. Kommer du med tog kan du gå fra stationen og kommer du med bil er der gratis parkering på p-pladsen eller i omgivelserne. (Tjek skiltning).

Forudsætninger

Uddannelsen favner både begyndere og øvede i kraft af, at der er så meget fokus på den individuelle udvikling. For at få mest muligt ud af uddannelsen, skal du investere al din tid i de 4 måneder du er her. Har du også en nysgerrighed for andre mennesker og og kan lide at lege med visuelle medier, så er du allerede godt på vej.

Er du i tvivl, så ring og få en vejledende snak på tlf. 35 34 68 00.

Pris for uddannelsen

Forår 2021: DKK 56.200 ekskl. moms
Private er fritaget for moms.

Det er muligt at betale i rater. Ring og hør nærmere på tlf. 35 34 68 00

Bruttolønsordning

Via bruttolønsordningen kan din arbejdsgiver betale uddannelsen mod at modregne det i din bruttoløn. Det koster ikke din arbejdsgiver penge, da du selv betaler ud af din løn før skat. Det kan ofte spare dig for det halve af prisen for uddannelsen.

Læs mere om ordningen på skat.dk

Støttemuligheder

Nogle kursister får støtte via deres fagforbund, fx Journalistforbundet eller Jobcenteret. Kontakt din konsulent for at høre nærmere om dine muligheder. Vi sparrer gerne med dig om, hvilken værdi kurset kan have for for din kompetenceudvikling.

På kursus i kreative rammer i Det Danske Filmstudie i Lyngby

Kort & Dokumentar Filmskolen bor i grønne og charmerende omgivelser i Det Danske Filmstudie, tidligere ASA Film, i Kongens Lyngby – en af Danmarks ældste filmbyer. Det moderne filmstudie for film-, tv- og reklameproduktion huser også andre kreative virksomheder inden for bl.a. musik, scenografi og postproduktion.

Siden 1936 har filmbyens studier lagt scener til både danske og internationale filmsucceser som fx Far til fire, Åndernes Hus, Breaking the Waves og Den Eneste Ene. Også flere tv-serier er optaget her, blandt andet TV3s Nynne, TV 2s Greyzone og Netflix-serien The Rain.

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål til Filmkamera & klipper uddannelsen, kan du kontakte os på følgende:
Tlf. 35 34 68 00 eller e-mail: info@filmkurser.dk

Hvem søger uddannelsen?

Uddannelsen til Filmfotograf & klipper søges af folk med helt forskellig arbejds- og uddannelsesbaggrund, som har det tilfælles, at de interesserer sig for film. Det kan være unge mennesker som gerne vil kvalificere sig til at komme ind på Filmskoler i ind- og udland. Oftest er vores ansøgere mennesker, som efter moden overvejelse vil give deres liv en ny drejning, og ønsker en intensiv uddannelse i at formidle medrivende historier i levende billeder.

Vi ser ofte, at det er en gave for studiemiljøet at de studerendes alder varierer og oplever, at netværk opstår på holdet internt og med studerende fra filmskolens andre uddannelser.

Hvor meget af min tid kræver uddannelsen?

I kursusperioden er der undervisning mandag – fredag fra kl 9.30 – 15.30. Hjemmearbejde er ikke en del af uddannelsesprogrammet. Vi ser dog ofte at kursister bliver meget grebet af undervisningen og ønsker at arbejde videre hjemme. Har du selv adgang til klippeprogrammer, kan du medbringe en harddisk (formateret til Mac) og tage dit arbejde med hjem.

Har skolen optage- og klippeudstyr jeg kan låne?

Du får stillet optageudstyr og en klippe-computer (Mac) til rådighed med en opdateret programpakke under hele dit uddannelsesforløb. Du er også velkommen til at medbringe dit eget kamera og egen computer, så du kan opsætte indstillinger og arbejdsrum til dine behov og arbejde videre, når du kommer hjem.

Du er velkomment til at ringe og få vejledning om optageudstyr, hvis du foretrækker at købe dit eget kamera. Ligesom vi kan rådgive dig om valg af klippeprogram. Tlf: 35 34 68 00

Kan jeg få en personlig samtale med en uddannelsesansvarlig, før jeg forpligter mig?

Du er meget velkommen til at ringe og få svar på spørgsmål eller aftale en tid til at komme og besøge os. Vi kan hjælpe dig med at afklare hvilke uddannelsesbehov du har og sikre at indholdet er relevant i netop din situation.
Kontakt os på tlf. 35 34 68 00

Er der eksamen eller andet bevis på at man har gennemført uddannelsen?

Uddannelserne hos Kort & Dokumentar Filmskolen er båret af lyst, passion for at lære og engagement hos både kursister og undervisere. Hos os får du både udvidet dit netværk med kollektiv undervisning på små hold, og du får det individuelle fokus, når underviserne tager dig i mesterlære.

Ved uddannelsens afslutning har du styrket din værktøjskasse og lavet en afgangsfilm, som du får feedback på fra din underviser og medkursister. Ved gennemført uddannelse får du et kursusbevis. Først derefter kommer den virkelige prøve, når du tager dine nye færdigheder i brug og løser nye arbejdsopgaver.

Hvad kan jeg efter uddannelsen?

Ved uddannelsens afslutning har du selv erfaret hvad filmproduktion er. Du har fået blik for at finde historien i et optaget materiale, du kan selv ideudvikle og produktionsplanlægge. Du kan håndtere en optagesituation, behersker kamera- og klippeteknik og kender de filmiske virkemidler. Du vil have lært alt det, som gør din næste produktion lettere, sjovere og endnu mere kvalificeret.

Kan jeg splitte uddannelsen op og tage den lidt ad gangen?

Uddannelsen til Filmfotgraf & klipper er opbygget som et sammenhængende forløb, hvor du kommer igennem alt det, du skal kunne for at lave en film.  Det vil være svært for dig at få samme udbytte, hvis du splitter uddannelsen op. Når det er sagt, består uddannelsen af kursusmoduler som også udbydes som enkeltkurser. Du kan derfor vælge at tage dele af uddannelsen som enkelt-kurser. Det koster mere, da der er en væsentlig rabat, når du køber et uddannelsesforløb.

Ring og få en snak om dine muligheder på tlf. 35 34 68 00

Vil du vide mere? Book et personligt møde

Det er rart at se med egne øjne, hvad det er for en uddannelse, filmmiljøet, og hvilke mennesker du møder, når du overvejer om uddannelsen til Dokumentarfilm Instruktør er noget for dig.

Du er velkommen til at besøge os  – ring og aftal tid på tlf. 35 34 68 00.

Er du stadig i tvivl? Se hvad vores tidligere elev siger om uddannelsen

Det er med vidt forskellige baggrunde, færdigheder og interesser vores elever søger ind på vores uddannelser. Fælles er deres engagement og ambitiøse tilgang, når de arbejder intenst med at lære at skabe film.

Oliver Keane blev uddannet Film & TV-klipper i 2019 på Kort & Dokumentar filmskolen. Se videoen og hør hvad han har fået ud af at gå på skolen.

Ja tak – jeg vil gerne høre mere (uforpligtende) og I må gerne ringe til mig

Når du tilmelder dig her, viser du din interesse. Vi kontakter dig og giver dig al den information og vejledning du har behov for. Når du er afklaret kan du vælge at søge om optagelse. Ansøgningsfristen er 10. juli 2020.

JA TAK, Her er mit telefonnummer, ring til mig

Ring til os på 35 34 68 00

Det er ofte skoleleder Steven Chantrakul, der tager telefonen og svarer på spørgsmål på uddannelsen, kursernes indhold, udstyr eller andet der kan afklare om uddannelsen til Film & TV-klipper, er det rette for dig.