Foredrag med Mathias Broe – Kort & Dokumentar Filmskolen

FOREDRAG

Mathias Broe fortæller om hans film ’Amfi’. Årets Robert vinder i kategorien kortfilm: Dokumentar

TORSDAG 5. NOVEMBER KL.17.00 – 18.30

Oplev den unge fremadstormende filminstruktør Mathias Broe i Det Danske Filmstudie. Her fortæller han om tilblivelsen af dokumentaren ‘Amfi’, som han lavede for at bryde et tabu om flydende seksualitet.

Mathias giver et indblik i hans arbejdsmetoder og mange overvejelser i den lange proces, det var skabe ‘Amfi’. En film, om maskulinitet, skam og frihed, som stiller spørgsmålet: Bliver du mindre maskulin af at være til både mænd og kvinder? Og hvem har egentlig defineret de fremherskende grænser for seksualitet?

Kan dokumentar skabe forandring?

Filmen ‘Amfi’ er et dokumentarisk eksperiment. Her møder tre mænd hinanden i ruinerne af et amfiteater inspireret af det antikke Grækenland. Den ene er transmand, som har fundet ud af, at han ikke udelukkende er tiltrukket af kvinder. Den anden har levet med en flydende seksualitet længe. Imens den tredje lige har fundet ud af, at han er tiltrukket af begge køn.

Selvom de er fremmede for hinanden indleder de en samtale, alt imens de laver gipsaftryk og læser op af deres dagbøger. Samtalen kredser om deres kroppe. Kredser om lyst og frygt. Om deres seksualitet, der er flydende. Om deres maskulinitet, som er flydende. Kan de måske i fællesskab løsrive sig fra de begrænsende forestillinger om mænds seksualitet?

Med ‘Amfi’ ønskede Mathias at skabe den film, han gerne selv ville have set, dengang han fandt ud af, at han ikke nødvendigvis kun var tiltrukket af det modsatte køn. Dengang han var allermest usikker omkring sin egen seksualitet.

Se filmen og hør foredraget – gratis

Torsdag den 5. november byder Kort & Dokumentar Filmskolen velkommen til en aften med fokus på films transformerende evne og filmskaberens personlige gennemslagskraft. En aften hvor der gives et indblik i de dokumentariske metoder. Metoder der både kan formidle og være med til at frisætte og forandre vores verden – og os selv.

Har du ikke set filmen, får du her chancen. (Vi anbefaler at du har set filmen før foredraget).

Link til filmen

Du kan se filmen gratis på linket her. Du skal bruge koden: amfifilm, for at få adgang.
www.vimeo.com/315682001

Om Mathias Broe

28 årige Mathias Broe er uddannet fra Super16 årgang i 2018. ‘Amfi’, som var hans afgangsfilm, vandt en Robert ved årets prisuddeling.

Mathias har desuden en bachelor fra film- og medievidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i kunsthistorie og filosofi. Sideløbende med universitetsuddannelsen arbejdede Mathias med filmprojekter og vandt en stribe af priser undervejs, såsom Fyns Filmtalent, Young Docs og DR-MAMA prisen.

I dag har Mathias Broe etableret sig som en af de nye stemmer indenfor dansk film og har gang i flere TV- og filmprojekter.

Tilmeld dig nu – begrænset antal pladser

Vi har længe set frem til Mathias foredrag – og vælger at afholde det trods corona-situatonen. Derfor kan vi KUN lukke et begrænset antal mennesker ind og tilmelding er nødvendig for ALLE – også jer der har jeres daglige gang på skolen.
Har du meldt dig til og bliver forhindret i at komme, beder vi dig melde afbud i god tid, så en anden kan få din plads.

Medbring mundbind. Mundbind er påbudt når du står eller går rundt i foredragslokalet. 

Vi glæder os til at se dig.

HVORNÅR: Torsdag den 5. november kl. 17:00-18:30
HVOR: Kort & Dokumentar Filmskolen, v/ De Danske Filmstudier, Blomstervænget 52, 2800 Lyngby
TILMELDING: Da vi har et begrænset antal pladser pga. Corona bedes tilmelde dig per mail herunder. Er du allerede tilmeldt, men bliver forhindret bedes du melde afbud.

FOREDRAGETR ER GRATIS – MEN DER ER KUN ADGANG VED TILMELDING

Tilmelding (via mail)

Eller skriv til tilmelding@filmkurser.dk.