Sommercamp: Bag om filmen – live! – Kort & Dokumentar Filmskolen

SOMMERCAMP: BAG OM FILMEN – LIVE!

Kom med bag kulissen i De Danske Filmstudier på en filmoptagelse. Du indgår selv i de mange spændende funktioner, der er på en filmproduktion.

FOR 12 – 17 ÅRIGE. UGE 29, 5 DAGE,  13. – 17. JULI KL. 10.00 – 15.00

Vidste du, at Det Danske Filmstudie ligger i Lyngby?

Nu har du mulighed for at opleve hvordan det er at lave en film. Sammen med professionelle filmfolk skal du iscenesætte, lave stunts, filme og klippe en filmscene i et af Danmarks ældste filmstudier.

Scenen er sat til en kampscene mellem en modstandsbevægelse og besættelsesmagt. Sammen med underviserne undersøger du, hvad det kræver af planlægning, kameraforståelse, lyssætning, stunts, special effects mm. at lave en film. Ugen afsluttes med en færdigklippet scene som du selv har været med til at producere.

Undervisere er blandt andre stuntman Klaus Hjuler som har medvirket i adskillige danske og internationale spillefilm; instruktør og special effects ekspert Dennis Dalmark der har erfaring fra flere film- og tv-serieproduktioner i Hollywood; samt instruktør, skuespiller og klipper Casper Joel som blandt andet er specialist i film til internettet.

Program:

Dag 1:
Du får udleveret et manuskript for scenen. Sammen med erfarne filmfolk lærer du hvordan scenen visualiseres, bliver til et storyboard og en skudliste.

Dag 2, 3 & 4:
Deltagerne inddeles i tre hold: skuespillere, instruktører og kamera. Alle forbereder sig de kommende to dage til optagelser.

Skuespillerne skal øve deres roller (uden replikker). Herunder lære om og forberede forskellige stunts så som faldeteknik, nærkampsteknik, våbenhåndtering m.m. Altsammen under den kyndige vejledning af den erfarne stuntman Klaus Hjuler, der har lavet stunts på adskillige danske og internationale film.

Instruktørerne skal gøre klar til optagelser og være med til at bestemme hvordan kamera, lys og lyd m.m. skal stå. Herunder prøve forskellige kameraindstillinger, lyssætninger og beslutte sig for, hvordan scene bedst filmes. Dette sker sammen med vores dygtige instruktør, skuespiller og klipper Casper Joel.

Kameraholdet skal klargør scenografi, sørge for opsætning af lys, lyd og kameraudstyr m.m. Dette vil ske sammen med Dennis Dalmark der har erfaring fra adskillige film- og serieproduktioner i Hollywood.

Dag 5:

Alle undervises i hvordan optagelserne klippes sammen, hvordan der tilføres visuel effects, musik, lyde med mere. Ved ugens afslutning er der en lille kort scene, som du får med hjem, og som filmskolen også deler på sociale medier og hjemmeside.

HVEM: For 12 – 17 årige der bor eller går i skole i Lyngby Tårbæk Kommune. 
HVORNÅR: 
Uge 29, 5 dage,  13. – 17. JULI KL. 10.00 – 15.00
HVOR: Kort & Dokumentar Filmskolen, Blomstervænget 52, 2800 Lyngby
TILMELDING: Senest torsdag den 9. juli
PRIS: 950 kr for alle 5 dage.

Skriv venligst den deltagerens navn, adresse, alder, telefonnummer, kontaktperson (telefonnummer) og hvis nogle særlige hensyn er nødvendige. Du vil modtage en faktura der bedes betales før sommercampens start den 13. juli 2020

Tilmelding til sommercamp (via mail)

Eller send en mail til: tilmelding@filmkurser.dk

Bliv i stand til at udnytte kameraets fulde potentiale.

Giv dine optagelser et visuelt løft med lækkert lys.

På filmskole i Det Danske Filmstudie i Lyngby

Kort & Dokumentar Filmskolen bor i grønne og charmerende omgivelser i Det Danske Filmstudie, tidligere ASA Film, i Kongens Lyngby – en af Danmarks ældste filmbyer. Det moderne filmstudie for film-, tv- og reklameproduktion huser også andre kreative virksomheder inden for bl.a. musik, scenografi og postproduktion.

Siden 1936 har filmbyens studier lagt scener til både danske og internationale filmsucceser som fx De Forbandede År, Far til fire, Åndernes Hus, Breaking the Waves og Den Eneste Ene. Også flere tv-serier er optaget her, blandt andet TV3s Nynne, TV 2s Greyzone og Netflix-serien The Rain.