Vil du lære at mestre den visuelle klippegrammatik der gemmer sig bag filmsproget?
Så tag dette 5 dages kursus med den erfarne filmklipper, manuskriptforfatter og instruktør Jørgen Kastrup, hvor du lærer det usynlige filmsprog at kende.
Billeder kan klippes sammen på uendeligt mange måder. Vi aflæser filmens formsprog uden problemer og tænker ikke over, at der bag filmsproget gemmer sig en visuel klippegrammatik, udviklet gennem mere end hundrede år. Det er en grammatik, som virker ved sin usynlighed, når to indstillinger afløser hinanden på en levende måde, som ikke forstyrrer opfattelsen af scenen. Betydning og indhold kan ændre sig på brøkdele af et sekund, og dit job som klipper giver dig ansvar for at forløse forfatteren og instruktørens intentioner eller TV-programmets koncept.
Klipningens sprog er en levende størrelse – ikke noget, der læres én gang for alle. En fortælling kan med de samme optagelser føres i flere retninger. Alligevel er der gennem tiden vundet erfaringer, som kan hjælpe dig godt på vej. På Klippegrammatik møder du en sammenfatning af grundbegrebernes teori kombineret
med praktisk arbejde i klipperens værksted.
Målet er at give dig en bevidsthed om klipningens grundlæggende håndværk. Materialet til kurset er produceret af Kort & Dokumentar Filmskolen med det formål at øve og forstå filmklipningens fortællende håndværk. Hver dag klippes nye scener med helt forskellige krav. Hver dag begynder vi med at se eksempler fra filmhistorien, der anslår dagens tema, og går derefter over til praktiske hands-on øvelser.
Ved ugens afslutning har du klippet en lille novellefilm.
Dialogklip
Objektiv og subjektiv klipning
Beslutning om, hvem der ”ejer” en scene
Blikretning
Eyescanning
Hvordan 8 indstillinger kan blive til 6 forskellige historier
Continuity klipning
Skabelse af det filmiske rum
Akseregler – og brud på samme
Match-cut
Elipseklipning
Variation i afstand og billedvinkel
Dækning af bevægelsesretning
Flashback
Flow og moment
Brug af eye-catchers
Rytme og musikalitet
DKK 10.200 ekskl. moms
DKK 12.750 inkl. moms
Betaling i rater er muligt. Ring og hør nærmere.
Vil du lære at fortælle en filmisk historie igennem lyd?
Arbejder du med det korte format, og vil du have fuld kontrol over din online videos mål, indhold og virkemidler?
Er du vidensformidler af komplekst stof, og har du brug for at blive skarpere på hvordan du formidler dit budskab på en kort og engagerende måde?
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.